FAQ
Har du spørgsmål til noget?
Vi har lavet en liste med ofte stillede spørgsmål, som måske kan hjælpe dig.
Kan du ikke finde svar her, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail eller vores sociale medier.
Du skal tilmelde dig igennem vores system Klubmodul.
I systemet kan du altid se program og priser. For at tilmelde dig skal du oprette en profil. Når du klikker ind på det hold, du er interesseret i, kan du se prisen.
Når du har tilmeldt dig og betalt for et eller flere hold, møder du bare op til træning og siger dit navn.
Har du spørgsmål, kan du altid spørge dem direkte eller skrive til os på sociale medier eller på contact@lockedup.dk
Betaling: Du tilmelder dig én sæson ad gangen og betaler det samlede beløb på én gang. Vi modtager betaling med kort eller MobilePay. Så snart din betaling er gennemført, kan du starte til dans - du bliver nemlig automatisk registreret på holdlisterne ved betaling.
Som udgangspunkt kan du ikke skifte hold midt i sæsonen. Når det er sagt, er vi selvfølgelig altid optagede af, at alle får en god oplevelse hos Locked Up.
Hvis du alligevel er landet på et hold, der ikke føles rigtigt for dig, kan du skrive til os på contact@lockedup.dk så finder vi ud af det sammen.
Du kan fortryde dit køb eller din tilmelding inden for 14 dage.
Hos Locked Up tilbagebetaler vi 50% af beløbet fra tilmeldingstidspunktet, hvis du fortryder inden for denne periode. Efter 14 dage gives der ikke penge retur.
Vælger du at stoppe før sæsonen er slut, hæfter du for hele perioden, og der gives derfor heller ingen refundering.
Læs mere under vores handelsbetingelser.
Ja! Hos Locked Up Studio elsker vi at skabe shows, performances og oplevelser.
Vi har bred erfaring med alt fra intime setups til store sceneshows og hjælper gerne med alt fra idéudvikling og koreografi til performance og produktion.
Kontakt os på contact@lockedup.dk
Hos Locked Up Studio holder vi reglerne enkle - men vi gør os umage for at skabe et rum, hvor alle kan få mest muligt ud af undervisningen og føle sig godt tilpas.
Derfor vil vi gerne bede dig om at:
- Komme til tiden
- Være der i god tid, hvis du har booket en prøvetime
- Registrere dig hos receptionen, når du ankommer
- Altid bruge indendørssko i studiets sale
Det hjælper med at skabe et trygt, respektfuldt og godt flow for både undervisere og dansere.
Hos Locked Up Studio bliver du automatisk udmeldt, når en sæson slutter. Det betyder, at du skal tilmelde dig igen, når en ny sæson starter, hvis du ønsker at fortsætte på et hold.
Du kan læse mere om vores sæsoner og ferieperioder under info.
OBS! Hvis du vælger at stoppe før sæsonen er afsluttet, refunderes betalingen ikke.
Du kan altid booke en prøvetime på hos Locked Up.
Prøvetimer bookes gennem vores system Klubmodul.
En prøvetime koster 225 kr., og beløbet bliver automatisk modregnet, hvis du efterfølgende tilmelder dig holdet fast. Det betyder, at prøvetimen i praksis bliver gratis, hvis du vælger at fortsætte.
Vi anbefaler, at du booker din prøvetime hjemmefra, inden du møder op i studiet. Hvis et hold er fyldt op, vil det ikke være muligt at booke prøvetime på det pågældende hold.
Prøvetimer på børnehold er gratis. Her møder du blot op. Dog tages der forbehold for udsolgte hold.
Sådan booker du en prøvetime:
- Opret en gratis profil i vores system
- Find det hold, du gerne vil prøve
- Book og betal din prøvetime
- Mød op i studiet og henvend dig i receptionen
Hvis du ønsker at fortsætte på holdet efter din prøvetime, skal du huske at tilmelde dig holdet fast gennem systemet. Din betaling for prøvetimen bliver automatisk fratrukket ved tilmelding.
Du kan sagtens tilmelde dig flere hold hos Locked Up Studio.
Vi giver 20% rabat, når du tilmelder dig flere hold. Du betaler fuld pris for dit dyreste hold, og får derefter 20% rabat på alle øvrige hold, du tilmelder dig.
Hvis der opstår behov for en vikar til en time, sørger vi altid for at finde en dygtig og passende underviser, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Derfor gives der ikke økonomisk kompensation, så længe timen gennemføres.
Der kan også i enkelte tilfælde ske ændringer i holdplanen eller andre praktiske forhold. Hvis det sker, sørger vi for at informere dig i god tid.
Hvis ændringen betyder, at du ikke længere har mulighed for at deltage, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os - så hjælper vi med at finde den bedste løsning.
Ja! Hos Locked Up Studio elsker vi at skabe ekstra oplevelser ud over de faste hold.
I løbet af sæsonen arrangerer vi forskellige events som workshops, battles og classes med dygtige og inspirerende undervisere. Her får du mulighed for at prøve nye stilarter, blive inspireret og møde andre dansere.
Alle events bliver offentliggjort her på siden under ‘Event og News’ samt på vores sociale medier. Vi sender også løbende information ud til vores medlemmer, og du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev gennem din Klubmodul profil.
Alle er velkomne til vores events - uanset om du allerede danser hos Locked Up Studio eller bare har lyst til at være med.
Vi tilbyder også workshops til grupper, skoler, virksomheder og andre fællesskaber. Vi kan enten komme ud til jer, eller byde jer velkommen hos os i studiet.
Her på lockedup.dk kan du altid holde dig opdateret på det seneste nyt og finde vigtig information om hold, events og hverdagen i studiet.
Hvis du opretter en profil i vores system Klubmodul, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det anbefaler vi, da vi her deler alt fra nye tiltag og workshops til hold og events. Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen med ét klik.
Vi er også aktive på sociale medier, hvor du kan følge med på Facebook, Instagram og YouTube. Her deler vi updates, events og indblik i livet i studiet.
Har du spørgsmål, er vores administration og undervisere altid klar til at hjælpe dig. De er her for jer og hjælper altid gerne. Du kan skrive til administrationen på contact@lockedup.dk eller fange underviserne i dansesalene.
Der bliver indimellem taget billeder og optaget video i alle Locked Up Studios timer, som vi bruger på vores sociale medier.
Hvis du ikke ønsker at være med på billeder eller video, skal du blot give din underviser besked. Du kan også altid sige det til receptionen eller videografen, så sørger vi for, at du bliver filmet udenom - så du kan fokusere på din træning i fred.
Hos Locked Up bygger vi sæsonerne op i faste rammer, så der er plads til fordybelse, udvikling og fællesskab.
Vi har to sæsoner om året - januar til maj og august til december - hver med 15-16 ugers undervisning.