Konkurrencehold
Konkurrencehold
Hos Locked Up tilbyder vi også konkurrencehold for dansere, der gerne vil arbejde mere målrettet med deres udvikling
I spidsen for alle konkurrencehold på Locked Up kommer Toby Deedaran til at stå, med stor opbakning og hjælp fra vores dygtige team.
Undervisningen varetages af erfarne instruktører med solid baggrund i konkurrencedans. Træningen er bygget op omkring en balance mellem det tekniske, koreografi og performance.
I løbet af sæsonen arbejder vi med koreografi, som vi deltager med til konkurrencer i Danmark og eventuelt udlandet. Træningen er struktureret omkring de elementer, der indgår i koreografien, så danserne får en grundig forståelse for materialet - både teknisk, musikalsk og performativt. Undervejs er fokus både på den individuelle danser og på, hvordan man som et hold udvikler sig sammen.
Forventninger
At være en del af et elitehold kræver lysten til at investere tid og energi i sin dans
Udvikling sker ikke kun til træning, men i lysten til at arbejde med din dans over tid og tage ansvar for din egen udvikling, også mellem træningerne. Derfor forventer vi, at man møder forberedt og tager ansvar for sin egen udvikling.
Samtidig er fællesskabet en vigtig del af det hele. Vi arbejder tæt sammen og insisterer på en kultur, hvor vi løfter hinanden, er ærlige og bidrager til rummet, vi deler. Der er plads til ambitioner - og plads til at have det godt imens.
Træning
Konkurrencehold træner som udgangspunkt 2 timer om ugen på faste tidspunkter.
Der kan derudover være ekstra træninger i løbet af sæsonen samt obligatoriske træningsdage.
Vi forventer et stabilt fremmøde, og at fravær meldes i god tid.
Priser
Et konkurrencehold koster mellem 5.000 og 6.500 kr. pr. sæson. Der er to sæsoner om året, og man binder sig ved optagelse for et helt konkurrenceår.
Prisen dækker den faste undervisning. Derudover kommer udgifter til konkurrencer, transport, camps og konkurrencetøj.
Ved optagelse får man alle praktiske oplysninger og vilkår.
Konkurrencer og camps
Konkurrencehold deltager typisk i konkurrencer som Hip Hop Unite, UDO Danmark og UDO Scandinavia og Danmark Danser.
Der kan også komme andre nationale og internationale konkurrencer i løbet af sæsonen. Derudover afholder vi obligatoriske samlinger og træninger, hvor vi samler holdene, arbejder intensivt og laver sociale aktiviteter.
Optagelse
Optagelse på et konkurrencehold hos Locked Up sker via audition før sæsonstart.
Tilmelding er nødvendig, og ansøgning foregår via den officielle formular, når auditionen bliver offentliggjort.